Menu Luk

Ordensregler

  1. Fællesområdet må benyttes af alle, men legepladsen og legepladsområdet er fortrinsvis beregnet til brug for de mindre børn og deres forældre. Boldspil henvises til boldbanen og skal slutte kl 21.
  2. Leg i skralderummene eller på skurtagene er ikke tilladt, og forvoldte skader medfører erstatningspligt.
  3. Legetøj medbragt på opholdsarealerne f.eks. dukkevogne, legecykler, løbehjul etc. må ikke efterlades i gården, men fjernes ved legetidens ophør. Dog kan legesager i sandkassen blive liggende.
  4. Leg med sand må kun ske på legepladsarealet.
  5. Eventuelt hærværk på legeredskaber eller andre fælles ting på opholdsarealerne som bænke, borde, osv medfører erstatningspligt.
  6. Voksnes ophold på fællesområderne må kun finde sted, for så vidt det ikke medfører støj eller på anden måde er til gene for de øvrige beboere.
    Boldspil skal slutte senest kl 21. Gennemgang eller ophold i andre ejendommes nærhaver er ikke tilladt uden aftale med den pågældende ejendom.
  7. Fester på fællesområderne er ikke tilladt, men må holdes inden for ejendommenes egne nærområder. Musik skal slukkes kl. 22 på søn- og hverdage og kl 24 fredag og lørdag.. Der henstilles til at større havefester i nærhaverne adviseres i god tid i forvejen.
  8. Henstilling af cykler, knallerter, barnevogne m.v. skal ske på de dertil indrettede/ anviste steder.
  9. Hunde og katte må opholde sig i snor på fællesarealer sammen med “familie”, men må ikke “luftes” noget sted på fællesarealerne.
  10. Parkering af biler og motorcykler på fællesarealet, på gangarealer og ud for porte er ikke tilladt.
  11. Knallerter må ikke startes i gården og cykel- og knallertkørsel i gården er forbudt.
  12. Transistorradioer/ghettoblastere og lignende må ikke benyttes i fællesanlægget.
  13. Beboerne og deres husstande er pligtige til at efterkomme enhver anvisning fra Gårdlauget i henhold til ordensreglerne.
  14. Overtrædelse af ordensreglementet kan evt. medføre opsigelse/ophævelse af lejemålet efter lejelovens bestemmelser, eller fortabelse af beboelsesretten i overensstemmelse med den enkelte andels- og ejerboligforenings vedtægter.
  15. Vedrørende ordensreglement for de enkelte ejendomme henvises i øvrigt til disses husorden.